Hvordan bruges MVD?

 Oplysningerne i MVD'erne er indsamlet og beregnet på samme måde, så det er muligt at sammenligne MVD'er for konkurrerende produkter inden for en produktgruppe.


MVD'er kan sammenlignes for de enkelte miljøforhold og miljøpåvirkninger. Men fordi data for miljøpåvirkningerne ikke er normaliserede eller vægtede, er det ikke muligt at sammenligne på tværs - for eksempel at sammenligne drivhuseffekt med forsuring.

Du skal altså selv bestemme, hvilke miljøforhold og miljøpåvirkninger du vil lægge mest vægt på, når du sammenligner MVD'er. Eller du kan vælge selv at viderebearbejde data - derfor kan du også få de verificerede MVD'ers tabeller i Excel. Indkøbere kan bruge parametrene i MVD'erne til at stille miljøkrav ved udbud.

En MVD giver informationer om et produkts miljøprofil for en række fastsatte parametre for produktgruppen. MVD'en stiller ikke krav til, hvor høje eller lave tallene for disse parametre skal være, og derfor kan udbudsmaterialet godt omfatte krav til informationer om disse parametre. Man må også gerne kræve, at informationerne er kontrolleret af 3. part, så for leverandøren vil en verificeret MVD være tilstrækkelig dokumentation for, at produktet opfylder kravet til miljøinformationer. 

Virksomheden kan bruge MVD'er i miljøarbejdet
MVD'er sikrer, at virksomheden har data parat, når kunder, myndigheder og andre interesserede efterspørger produktrelaterede miljødata. MVD'er kan eventuelt bruges til at vurdere om miljømærkekriterier overholdes, udpege fokusområder i produktorienteret miljøledelse, levere informationer om miljøproblematiske områder til brug i produktdesign - og ikke mindst til at styrke dialogen med kunder og leverandører om miljøforbedringer.

Kontakt MVD-sekretariatet

Charlotte Vincentz Fischer
Konsulent, Dansk Standard
Tlf. 399 66 101
cvf@mvd.dk
Kim Christiansen
Seniorkonsulent, Dansk Standard
Tlf. 399 66 101
kc@mvd.dk


MVD-DK Fonden Dansk Standard
Kollegievej 6
DK-2920 Charlottenlund Denmark
Tlf.: +45 39 96 61 01
Fax: +45 39 96 61 02
E-mail: cvf@ds.dk